En kunstnerisk begyndelse på Kongens Nytorv

Dette er det første kapitel i fortællingen om Tage Andersens lange liv i blomsternes verden. Hvor mange kapitler det bliver til, vil tiden vise, men vi, der færdes omkring Tage Andersen i det daglige, ønsker at markere det store jubilæum med en række nedslag og anekdoter fra et imponerende liv.

Det er interessant at betragte Tage Andersens virke i de første ti år på Kongens Nytorv i en større kunst- og kulturhistorisk sammenhæng. 70’ernes København var præget af en stærk politisk bevidsthed, hvor kunst og kultur ofte skulle være demokratisk, brugsorienteret og ligefrem.

I denne atmosfære af hippieprægede grøftekantsblomster og en vis antiautoritær afslapning valgte Tage Andersen en vej, der var alt andet end tidstypisk.

Han introducerede en form for næsten teatralsk dekadence, som i datiden må have virket politisk ukorrekt, men som siden er blevet hans varemærke. Hvor tiden søgte det jævne, søgte Tage Andersen det ophøjede – ikke som en fjern teoretiker, men som en flittig håndværker.

Tage Andersens baggrund som konditor satte tydelige spor i hans tidlige blomsterkompositioner. Den håndværksmæssige stringens og forståelsen for statik og form – hvor en kransekage skal kunne bære sig selv, og en sukkeropsats må være teknisk fuldendt – blev overført direkte til blomsterfaget.

Mens blomsterverdenen var delt mellem 60’ernes stramme modernisme og 70’ernes mere løse naturideal, valgte Tage Andersen en tredje vej. Han begyndte at bygge med naturen, og man kunne se referencerne fra konditorfagets præcision i de nøje grupperede og modellerede arrangementer.

Ved at forene dyb faglig loyalitet med et modigt – og til tider provokerende – fokus på det overdådige skabte Tage Andersen et udtryk, som København ikke tidligere havde set.

Fra unikum til oprører

Det er i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, at historien om overdragelsen på Kongens Nytorv finder sin afslutning. Sven Schaumann gik forrest i at udråbe den unge Tage Andersen til et unikum. Han så talentet og det udsøgte håndværk, som Tage Andersen havde med sig fra konditorfaget.

Men i takt med at Tage Andersen i højere og højere grad valgte at gå sine egne veje og lade det overdådige og utraditionelle fylde butikken, ændrede tonen sig. Den gamle mester blev mere forbeholden over for den retning, hans livsværk tog.

Schaumanns klassiske dyder stod over for Tage Andersens kompromisløse og til tider ukorrekte tilgang – en tilgang, der sprængte rammerne for, hvad man hidtil havde forstået som blomsterkunst.

Måske er det netop her, det bliver tydeligt: Tage Andersen førte ikke blot en butik videre.
Han var i færd med at skabe sin egen verden.

----

I Elisabeth Saugmanns biografi om Tage Andersen, ’Man må godt være en krukke’, finder man en levende skildring af hans tidlige år i København. Bogen er desværre allerede udsolgt fra forlaget, men den kan findes her.

Billedet er fra bogen TAGE ANDERSEN I, som desværre også er udsolgt, men vi har et eksemplar i butikken, så hvis du besøger os, er du meget velkommen til at se flere billeder fra de tidlige år.