Lad os fortsætte, hvor vi slap, på vores lille rejse gennem Tage Andersens 50 år lange virke.

Tage Andersen havde butik på Kgs. Nytorv i ti år. Pladsen var trang, men adressen prominent med udsigt til Det Kongelige Teater og Nyhavn. Med den viden, vi har i dag om Tages evne til at arbejde i store formater, kan det være svært at forestille sig, at hans vision for alvor kunne udfolde sig i de relativt små lokaler.

Alligevel taler Tage stadig om tiden på Kgs. Nytorv med stor varme – og med en vis ejerfornemmelse over selve pladsen. Da Metroen for nogle år siden blev etableret, blev de smukke gamle træer fjernet. Siden blev Kgs. Nytorv genåbnet med ny beplantning, men Tage kalder stadig resultatet for "Skandalen på Kgs. Nytorv". De nye træer er ikke formgivet som de gamle, og det behager ham bestemt ikke. For Tage er den slags ikke en detalje. Form, proportioner og helhed betyder noget.

Det var også i årene på Kgs. Nytorv, at Mogens, som i dag er Tages mand, begyndte at arbejde for ham. Mogens kom til København i 1985 som nyudlært blomsterdekoratør fra Esbjerg. Hans omsorgsfulde læremester kendte til Tages arbejde og mente bestemt, at det var et sted for Mogens og det var også hende der var med til åbne døren til Tage Andersens verden.

Mogens kan stadig fortælle malende om den næsten intimiderende oplevelse, det var at betragte butikken udefra. De voluminøse gardiner i vinduerne, de kunstneriske kompositioner, poesien og fantasien – det var ikke noget, man havde set magen til. Og da slet ikke i Vestjylland.

Efter ti år blev lokalerne på Kgs. Nytorv omsider for trange, og Tage etablerede sig i Ny Adelgade, hvor vi stadig finder ham i dag. Det interessante ved flytningen er ikke kun, at Tage fik mere plads. Ser man nærmere på billederne i hans bøger fra disse år, kan man faktisk følge en æstetisk udvikling. Opstillingerne ændrede karakter. Vækster og træer i potter begynder at spille en mere central rolle som én af Tages signatur elementer, mens blomsterkompositionerne samtidig bliver mere opulente og avant garde. Der kommer en større vildskab ind i udtrykket.

Det er næsten, som om flytningen fra Kgs. Nytorv også markerer en bevægelse væk fra noget af det sirlige og kunstfærdige, som Tage var rundet af gennem konditorfaget, og hen imod en friere, råere og mere musikalsk udfoldelse.

Elisabeth Saugmann beskriver i sin bog ‘Man må godt være en krukke’, hvordan man på den tid kunne betragte kollegaen Erik Bering som "The Beatles" og Tage Andersen som "The Rolling Stones". Det er et morsomt billede, men også et ganske præcist et. For det siger noget om den kunstner, Tage var ved at udvikle sig til: mindre poleret, mere uregerlig og med en trang til at gå længere ud af sin helt egen vej.

Der var nok at se til hos Tage Andersen i de år. Ud over at drive butikken blev der skabt udstillinger, indretninger og scenografier – og ikke mindst traditioner.

Især julen blev noget, kunder rejste langvejs fra for at opleve. Hvert år blev butikken forvandlet til et mageløst eventyr af smukke opstillinger, unikke dekorationer og fantasifulde håndlavede kreationer skab af naturens materialer og med dedikeret hjælp fra dygtige håndværkere.

Det var ikke længere blot en butik, man besøgte for at købe blomster. Man trådte ind i Tage Andersens verden.

Og måske er det netop dét, der sker i årene i Ny Adelgade: Tage Andersen går fra at skabe smukke ting til at skabe et helt univers omkring sig. Et univers med sine egne æstetiske regler, sine egne traditioner og sit helt eget blik på naturen. Det går ikke ubemærket hen. Allerede tidligt begynder man ligefrem at tale om en særlig “Tage Andersen-stil”.

Butikken var blevet større. Men det var ambitionerne også.